Store forventninger og små bekymringer

Bryllupsmagasinet mødte nogle kommende brudgomme for at stille dem nogle presserende spørgsmål om forventninger og eventuelle bekymringer i forbindelse med, at de skulle giftes. Ja, præcis sådan lød den første lille test. Der findes et gammelt ordsprog, der siger, at mænd gifter sig,  mens kvinder bliver gift, altså en mere passiv rolle for kvinden og en mere aktiv rolle for manden. Bemærkelsesværdigt nok mente disse brudgomme, at det kunne være lige så fint at sige, at de bliver gift, som at de gifter sig. Så kort tid inde i interviewet, og den første fordom forsvinder.

For langt de fleste brudgomme kommer nervøsiteten på et sent tidspunkt. Der er ikke så meget at bekymre sig om i planlægningens startfase, men jo mere brylluppet nærmer sig, desto mere indfinder stressen og uroen sig. Er der noget meget konkret at bekymre sig om tæt på brylluppet, så er det ofte brudgommen, der bliver mest stresset – ikke bruden. Fantasimonstre, som ikke er sket og efter al sandsynlighed heller ikke kommer til at ske, er ikke noget, der bekymrer de kommende ægtemænd. Derimod mente en stor del, at de måtte bruge meget energi på at berolige deres kommende koner, som let bekymrede sig om, hvad der kunne gå galt. Ifølge mændene så kvinderne problemer overalt. Flere af mændene havde da også fået at vide, at de ikke var så engagerede i brylluppets tidlige stadie, som deres kommende brude. Desuden virkede det ikke som om, de følte, brylluppet var lige så vigtigt, som kvinderne mente.

Hvor vigtig er denne dag i mandens liv?
Magnus, 37år og far til to, fælles børn med den kommende hustru siger, at det er en af de største milepæle i livet.
- Fødslen og døden kan vi ikke bestemme over, men brylluppet ligger helt i vores egne hænder. Det er en vigtig beslutning at vælge at være sammen med et andet menneske i ét og alt. At blive far hører også til et af livets højdepunkter, men der kan man ikke have indflydelse på alle detaljerne. Derimod føles brylluppet vigtigt både før og efter barnet. Jeg og Anna har valgt hinanden, senere valgte vi børnene, og nu vælger vi hinanden igen med børnene, og alt hvad det indebærer at have en familie.
Kristian, 28 år, er begyndt at se denne dag og disse forpligtelser som noget meget større og vigtigere, end han først troede.
- Jeg kan se, hvilken betydning det har haft for mig, at mine egne forældre er skilt, og hvor vigtigt det er, at jeg klarer det bedre, end de gjorde. Det er sikkert mere ægteskabet, jeg bekymrer mig over end selve bryllupsdagen. Det er så stort at tage dette skridt og stå ved beslutningen resten af livet.

Lars, 55 år, ved, at løfterne måske ikke holder resten af livet. Han har været gift en gang tidligere, men efter 23 års ægteskab valgte han og hans tidligere hustru at gå hvert til sit.
- Jeg ser denne dag som vigtig på mange måder. Jeg vil vise Susanne, at hun har mindst lige så stor betydning for mig som min tidligere hustru. Det er en måde at hædre hende og hædre vores kærlighed. Desuden bliver der ikke så meget pomp og pragt som den første gang, da mine forældre ikke længere er her til at hjælpe og vejlede, som da jeg var ung. Det er under alle omstændigheder et ritual, der føles vigtigt for at vise hinanden og omverdenen, at vi hører sammen.
Ser det anderledes ud for Jonas, 32 år, som sammen med sin kommende brud har valgt en borgerlig vielse holdt i al hemmelighed?
- Nej, det er ikke selve brylluppet og festen, der er vigtig. Det er ceremonien. Vi elsker hinanden, og det er en manifestation af det, vi tror på. Vi tror på vores kærlighed, og vi vil vise det for hinanden ved at sige det højt ved denne lejlighed. Vi har selv skrevet vores løfter for at vise den anden, hvad vi står for, og hvad vi kan regne med af støtte, samt hvilke forventninger vi har.

Hvilke forventninger har mændene til brylluppet? Hvilke forhåbninger findes der, og hvad ser de frem til i forbindelse med denne store dag?
Alle mændene i panelet ser brylluppet som et smukt minde og en udvikling af forholdet og kærligheden. Magnus og Kristian ser også værdien i at samle familie og venner i denne sammenhæng, og det er noget af det, de glæder sig aller mest til.
- At holde en fest af denne kaliber er noget, man kun gør en måske to gange i sit liv, siger Kristian.
- At få lov at være i centrum netop den dag føles enormt sjovt. Og at se alle på en gang, venner og familie, alle som betyder noget for mig sammen på samme tid og sted.

Er der noget, I bekymrer jer for?
Både Magnus og Kristian kobler ordet uro sammen med polterabend. Hvad vil vennerne finde på? Jonas har ikke samme frygt for polterabenden, eftersom så få venner kender til det forestående bryllup. Lars har ikke engang tænkt på, at der formentlig bliver et polterabend. Når det gælder selve brylluppet, så drejer nervøsiteten sig mest om taler og de løfter, der skal siges, mere end frygten for at snuble i kirken. At skulle huske hvad man skal sige – uanset om det er egne ord eller det, man skal sige efter præsten – er noget, der kan gøre nerverne lidt flossede.
- Eller at nogen griner ved et uheld, siger Lars, som har været med til et bryllup, hvor præsten sagde det forkerte navn. Måske var det mest pinligt for præsten, og måske lettede det egentlig bare lidt på stemningen. Et bryllup behøver ikke være så seriøst, selv om det er en stor, højtidelig dag.
- At kunne se lyst på tingene er også en måde at vise kærlighed, siger Jonas.

Hvem bestemmer hvad? Hvem tager sig af planlægningen?
- For mig har det været lidt af et dilemma, siger Lars.
- Jeg overlader så meget som muligt til Susanne, så hun føler, at det er hendes bryllup. Jeg har jo prøvet det hele en gang før og vil helst ikke have, det skal være det samme som sidst. På samme tid vil Susanne gerne have, jeg engagerer mig mere, ellers tror hun, at dette bryllup ikke betyder så meget som det første. Vi planlægger dog mange ting sammen, og jeg har lagt mærke til, at jeg på mange måder holder mere på de gamle traditioner – måske fordi jeg er ældre end hende. På den anden side, hvis jeg slækker på traditionerne, så er hun der med det samme og vil holde mest muligt på traditionerne, eftersom det er første (og forhåbentlig også sidste) gang, hun gør det her. Det er ikke let. Jeg må nok erkende, at vi har været oppe at skændes nogle gange under den her rejse.

Magnus og Kristian nikker genkendende. Der har også været meningsforskelle hjemme hos dem, når det gælder planlægningen. Kristian og Amanda har løst det ved at dele de forskellige ansvarsområder op og så stole på, at den anden har styr på det, der står på vedkommendes liste.
Amanda har haft svært ved at overlade ansvaret til Kristian, hvilket er lidt af en omvæltning i forhold til, hvordan deres liv normalt ser ud. Der er det mest Kristian, der har styr på alt.

Bordplanen er det store samtaleemne hjemme hos Magnus og Anna lige i øjeblikket. Hvem skal sidde sammen med hvem? Planen bliver lavet om fra dag til dag. Før det var det store spørgsmål, hvem der skulle inviteres, og der, siger Kristian, blev både han og Amanda nødt til at gå på kompromis.

Jonas kommer i tanke om, at der da har været små kurrer på tråden og sten på vejen i hans forhold relateret til bryllupsplanlægningen. Hvor og hvordan brylluppet skal holdes, men frem for alt hvor bryllupsrejsen skal gå til. Mia vil have en afslappende ferie, mens Jonas ønsker sig eventyr og aktion. Nu bliver det et safarieventyr i Kenya med en uges hygge på stranden på Mauritius bagefter. De penge, et traditionelt bryllup med mange gæster ville koste, bruger parret på at rejse i stedet.

Hvem bestiller brudebuketten?
Ifølge traditionen er det manden, som skal bestille brudebuketten, men hvordan ser det ud i virkeligheden? Jonas ser ud til at tænke hvilken brudebuket. Han har ingen anelse om, hvordan det skal løse sig. Lars vil gerne købe brudebuketten lige som Kristian, der har forstået, at det er en tradition. Han har også fået at vide, hvilke farver og blomster Amanda foretrækker. Magnus har overladt det hele til Anna og tænkt, at det er en del af hendes udstyr.

Er der noget, der kan gå galt?
At bruden skal sige nej, er ikke noget, der bekymrer d’herrer, for det er mest noget, der sker på film. Lige i øjeblikket kan ingen af dem komme på ret mange ting, der kan gå galt. I hvert fald ikke noget der ikke kan løses.
- Hvorfor male fanden på væggen på forskud, siger Lars.
Den tid, den sorg. Det eneste, man kan være bekymret for, er vejret, men det kan man alligevel ikke gøre noget ved. Man kan have ekstra paraplyer til at stå i kirken og et partytelt til udendørsfesten, men vejret er nok det vigtigste, og der er man alligevel magtesløs. Når det gælder alt det praktiske; musikken, maden, bryllupskagen, tiden, lokalerne, tøjet, ringene, så gælder det om at dobbelttjekke, at alle involverede er klar over, hvilke opgaver de har, og hvad de skal gøre. Hvornår skal de være på plads, og hvad er de blevet bedt om at levere.
- Man må aldrig glemme, at det er en højtidelig dag med kærlighed og glæde, men at det er samhørigheden, der er det vigtigste. Det hele må ikke gå op i prestige, og det skal ikke være grobund for skænderier. Så har man jo tabt det hele på gulvet, og det er jo bestemt ikke meningen, siger Jonas.