Min bedste vens bryllup

Rigtige venner kan ikke købes for penge, siger man, og rigtige venner respekterer og støtter hinanden. Når man har en rigtig god, gammel barndomsven, er valget til forloverposten ret nemt. Faktisk spurgte Steffen Mikael, om han ville være forlover, før han spurgte Line, om hun ville giftes.

– Vi var sammen en dag, og så sagde Steffen, at han havde tænkt over, hvilken kirke han ville giftes i. Han syntes, at det skulle være i august næste år. Så spurgte jeg, om vi ikke skulle ringe til kirken for at undersøge, hvordan det går til, og så endte det med, at vi fik snakket med præsten og fik det hele lagt på plads sådan, at han kunne fri med en færdig pakke dagen efter. Så han spurgte faktisk mig, inden han friede. Det er jo en meget fin ære at være forlover, så det sagde jeg selvfølgelig ja til, fortæller Mikael.

For Mikael er bryllupper en dejlig begivenhed, og han ser frem til Steffen og Lines bryllup. Når de bliver gift, er de 25 og 23 og har kendt hinanden i 3 år. Men hverken deres eller forholdets alder bekymrer Mikael, som fortæller, at de altid har lidt travlt i hans vennekreds.

– Hvis de mener, at det skal være de to, så må vi andre jo støtte dem i det. Jeg havde ikke sagt ja, hvis jeg ikke troede på det. Det ville være kunstigt. Som god ven skal man støtte og holde gang i den drøm, de har om at blive gift, men for mig er det jo også en kammerats ve og vel, der betyder noget.

I vennekredsen har de talt meget om forhold, kærester og at binde sig, og Mikael synes, det er en god ting at tro på, at man bliver sammen,  indtil den ene skal i graven. Samtidig er han meget bevidst om, at det er en stor beslutning og en stor begivenhed. Hvis man er i tvivl, er der ikke nogen skam i at aflyse, mener han. Det er en ærlig sag og betyder ikke nødvendigvis, at forholdet er dødsdømt.

– Hvis jeg op til brylluppet kunne mærke på ham, at han var ved at bakke ud, ville jeg prikke til det og opfordre ham til at snakke om det.

Mikael regner med at være med og hjælpe Steffen med forskellige ting op til brylluppet. De skal eksempelvis købe tøj, for de dyrker gerne den gode stil og lidt ekstravagance i vennekredsen. Og hvis der er noget, han ikke kan, så må han lære.

– Hvis Steffen siger, at han skal have sløjfe på, må jeg jo købe en selv og øve, indtil jeg kan. Det hører med, når jeg har sagt ja, siger han.

En af de ufravigelige ting når man er forlover, er naturligvis at arrangere en polterabend i den rette ånd. Mens man tidligere så de be rygtede onde og platte ting, mener Mikael, at deres generation har meget stærke bånd til vennerne og derfor respekterer hinandens ønsker mere; man har ikke lyst til at ydmyge dem, man holder af.

– Jeg tror, at Steffen er glad for, at det er mig, der skal stå i spidsen for polterabenden, for så ved han, at det bliver holdt i et ordentligt leje. Han ved, at det bliver gjort med stil i stedet for de way-out latterlige polterabender, man hørte om tidligere.

Mikael regner med, at han satser på lidt lækre og eksklusive oplevelser. Og det må godt være noget anderledes og stort, for gommen har både sin egen båd og kører i store biler. Han kunne godt tænke sig, at Steffen får en fed oplevelse ud af det, for eksempel noget som vennerne ved, at han ikke får taget sig sammen til at prøve. Måske ikke lige at springe faldskærm, men noget i den stil. Noget der er lidt vildt og ekstraordinært, men der skal også være ting, de laver sammen.

– Det må da være ti gange sjovere for gommen at opleve noget sammen med sine venner, end at han laver noget alene, og de andre står og griner. Mikael lægger også vægt på, at det ikke må blive for dyrt, for så vil folk holde sig tilbage eller måske slet ikke komme med.

– Man kan sagtens få fede oplevelser, uden at det behøver at koste, så må man trække på nogle kontakter i stedet for at deltage i et bryllup, der er dyrt i forvejen, når man skal købe gave, tøj og måske også betale for overnatning.

På selve dagen regner Mikael med, at han skal stå til rådighed med transport og påklædning, men også moralsk støtte.

– Line har spurgt, om jeg ikke vil sætte hendes hår, for jeg er frisør, men jeg synes, det ville være lidt ærgerligt, hvis jeg ikke er til rådighed for gommen. Det hører ligesom til, især når han ikke har sin far.

Mikael er klar til at håndtere nerver i kirken og er forberedt på, at han måske skal tale sin bedste ven lidt ned, før han skal vandre hen ad kirkegulvet.

– Jeg regner med, at jeg skal være den gode kammerat, der står sammen med ham og banker ham lidt på skulderen. Måske er jeg klar med en lille skarp, hvis han skal have dulmet nerverne, siger han og griner.

På spørgsmålet, om Mikael skal være toastmaster, svarer han:

– Det vil jeg faktisk frabede mig. Det bunder i, at jeg synes, det er en skam at gå glip af festen, når man er så tæt på brudparret, at man er blevet forlover. Som toastmaster skal man holde styr på dem, der skal holde taler, eller også skal du lige ud og ordne noget, så du får ikke får nydt middagen sammen med dem, du holder af. Jeg har egentlig ikke noget imod at være toastmaster, bare ikke når det er en person, som jeg er meget tæt på, der skal giftes.

Mikael skal selvfølgelig også holde tale, og er allerede begyndt at skrive små noter til sig selv. Han synes, talen skal være kort og præcis og med en masse humor, så folk ikke keder sig og begynder at dreje vinen rundt i glassene.

– Jeg regner med at hive nogle historier fra vores fortid frem og fortælle om dem på en sjov måde, for vi er flok drengerøve, når vi er sammen. Jeg vil også fortælle, hvor stor betydning Line allerede har fået for mig, og hvor fantastisk fantastisk, jeg synes, det er at de har mødt hinanden. Steffen har aldrig haft nogen kæreste før Line, så vi andre var ved at opgive håbet, siger Mikael og griner.

Til forloverens traditionelle opgaver hører:
• At planlægge polterabend
• At hjælpe gommen med tøjvalg og sløjfebindning
• At sørge for gommens transport til og fra kirken
• At stå ved gommens side før og under ceremonien
• At opbevare ringene og give disse til præsten på det rigtige tidspunkt
• Sørge for at alle gæster kommer fra kirken til eventuelt festlokale
• At tale som den fjerde i rækken