Mændene har også noget på hjerte

Myten om den tavse mand
Skimmer man internettets forskellige bryllupsfora, går der ikke fem minutter, før man har i hvert fald et overfladisk indtryk af, hvad der optager vordende brude. Gommene ser man imidlertid ikke meget til derude i cyberspace. Hvis man ikke vidste bedre, kunne man nemt tro, at mænd ganske enkelt ikke har det store behov for at forholde sig til den store dag, men derimod er tilfredse med at trække i det mørke jakkesæt, pudse de sorte lædersko og så ellers bare sige ja de rigtige steder, når dagen oprinder. Mænd er simple, tavse eksistenser, der valser gennem livet uden at reflektere alt for meget over det. Udfører deres pligter og gør, hvad de får besked på. Loyale og indadvendte. Enten det, eller også er de ansvarsløse, har problemer med at binde sig og løber skrigende bort, hver gang nogen kræver noget af dem. Sådan er det nemlig med mænd.

Amerikanske komedier
Begge profiler er naturligvis noget pjat. Uanset hvor dygtige eller dårlige mænd måtte være til at sætte ord på deres tanker, tænker de dem. Og så gør de sig i øvrigt mindst lige så mange forestillinger om brylluppet som kvinderne. Når myten om manden som tankeløst eller ansvarsforflygtigende individ stadig eksisterer, skyldes det måske ikke mindst de karikaturer, man finder i diverse amerikanske komedieserier. Hvis det skal være morsomt, skal linjerne være skarpt trukket op. Manden skal være på vej ud ad et kirkevindue få minutter før brylluppet i ren gru over den forestående handling, der vil stavnsbinde ham til én og kun én kvinde resten af livet. Kun med vold og magt lykkes det i sidst øjeblik gommens trofaste ven, der også er forlover, at overbevise ham om, at han vil fortryde det resten af sine dage, hvis han ikke gifter sig på stedet. Hvad han så efterfølgende gør. Mage til fortegnet billede skal man imidlertid lede længe efter i den virkelige verden.

Arkitekten og designeren
For at give mændene lidt mere spalteplads, end de normalt får, har Bryllupsmagasinet støvet et par af slagsen op. Første levende billede er Jesper på 34 fra København. Han er arkitekt, arbejder for en mellemstor tegnestue på Nørrebrogade og bor sammen med den to år yngre grafiske og industrielle designer Signe, der snart kaster sig ud i en tilværelse som selvstændig. Parret har været sammen i over fem år og har drengen Eske på ni måneder. At det er en designer og en arkitekt, der har hjemme i lejligheden på Østerbro, lader sig ikke fornægte. Hjemmet bærer præg af stor sans for indretning.  

Ingen tvivl om brylluppet
På spørgsmålet om, hvorvidt Jesper rystede lidt på hånden, før han besluttede sig for at fri til Signe, ryster han instinktivt på hovedet. ”I virkeligheden var det slet ikke det at blive gift, der var den store beslutning,” forklarer han. ”Ved at bestemme os for at få Eske havde Signe og jeg havde allerede for længst besluttet os for at leve resten af livet sammen.” Signe var stadig gravid, da Jesper friede til hende under en middag i Malmø. Og af præcis samme årsager som Jesper var hun heller ikke et sekund i tvivl, da han friede. Med barn på vej var parrets skæbne allerede beseglet. Brylluppet skal stå til september på Københavns Rådhus, og Jesper og Signe har allerede lejet lokaler til festen. ”Vi har med vilje valgt herregården fra til fordel for en café i byen,” fortæller Jesper, ”for vi sætter nemlig stor pris på, at vores respektive familier og venner skal have mulighed for at mødes under uhøjtidelige former.”

Praktiske overvejelser
Der lå også en del praktiske overvejelser til grund for beslutningen om at gifte sig. Med Eske i huset var der pludselig emner som forældremyndighed og forsikring at tage højde for. Og den slags er stadig nemmest at klare med et ægteskab. ”Men før det lyder alt for uromantisk,” indskyder Jesper, ”er der selvfølgelig også noget rigtig smukt over at have papir på hinandens kærlighed.” Signe nikker billigende. ”Og så handler det ikke mindst om at have en dag om året, hvor man kan fejre sig selv som par,” tilføjer hun, ”og ikke mindst involvere venner og familie i sit parforhold.” Men de er begge enige om, at begivenheden ikke skal være formel. ”Ingen skal føle sig forpligtet til at klinke på glasset og holde en tale, det er slet ikke sådan en fest, vi forestiller os,” siger Jesper. Også når det gælder festens dress code, er der ingen stramme regler. Signe har allerede investeret i en flot gul kjole til lejligheden, mens Jesper er ikke kommet så langt endnu.

Traditionelt skal det være
I en helt andet boldgade finder man parret Carsten og Mia, der begge arbejder inden for servicebranchen og bor syd for København i et villakvarter. Ligesom Jesper og Signe er de af natur ikke formelt og højtideligt anlagt, men da Carsten efter syv års parforhold satte sig på knæ og friede under et ferieophold i Rom, var tonen ligesom slået an. ”I det daglige er vi alt andet end traditionelle,” siger Carsten med et smil, ”men måske netop derfor har vi besluttet, at når der nu endelig skal være bryllup, så skal det også foregår efter alle kunstens regler.” Der er bestilt tid i kirken til oktober, og festen skal foregå i selskabslokaler nær bopælen. ”Jeg glæder mig som et lille barn til at stå der foran alteret i sort smoking med Mia i kridhvid brudekjole ved siden af,” griner Carsten.

Ingen stor forskel
Men på spørgsmålet om, hvad han har af forventninger til overgangen fra at være kærester til at være gift, trækker Carsten alligevel på skuldrene. ”Jeg kan ikke se, at det vil gøre den store forskel. Mia og jeg har været sammen så længe, at vi udmærket ved, hvad vi føler for hinanden. At vi lige pludselig kan referere til hinanden som mand og kone er vel kun en formssag.” Det, der virkelig betyder noget, er at kunne invitere alle de mennesker, parret holder af, og så holde et brag af en fest sammen med dem. ”Og der må gerne holdes taler,” blinker Carsten med øjet, ”jeg tror ikke, at Mia forventer det, men jeg har allerede skrevet en del noter til min egen tale til hende.”