Ensfarvet gråt og sort jakkesæt er selvfølgelig altid en løsning, når gommen skal klædes på, men tendensen går i retning af enten klassiske mønstre eller det mere sprælske og farverige. Hvis budgettet tillader det, er verdens dyreste jakkesæt netop blevet lanceret.
Tekst: Søren Lind | Foto: Leanderfotograf
Ingen dogmerSkal man sige det kort, forholder det sig med gommens outfit som med mode generelt. Selvom traditionerne er mange, er dogmerne efterhånden så få, at man kan slippe af sted med hvad som helst. Brylluppet er en af de mest personlige begivenheder, man overhovedet kan pege på, og af netop den årsag skal beklædningen naturligvis også være det. En god tommelfingerregel er imidlertid at koordinere sit valg af kostume med sin udkårne. Hvis hun står hvid brud, kan det forstyrre det samlede udtryk gevaldigt, hvis man selv tropper op i skotskternet velourjakkesæt, snabelsko, gule sokker og bøllehat.
Tidens trendSelvom klassisk herretøj ikke er underlagt samme sæsonbetonede trends som damemoden, udvikler den sig naturligvis også. Mens det i flere år har været på mode med et stramt jakkesæt, der fremhæver den slanke drengekrop, går tendensen nu blandt andet i retning af det mere klassiske skrædderlook efter engelske deviser – om end med respekt for den moderne mands silhuet. Udtrykket er mere maskulint. Ikke mindst er modebilledet præget af dobbeltradede jakker, revers med spidser og klassiske stofmønstre. Samtidig er jakker med en enkelt knap populære, men for mange vil det stadig være fornuftigt med to eller tre knapper, da det får en til at se højere og slankere ud. Klassiske veste er også et hit for tiden. Metervarer i klassiske mønstre som sildeben, Prince of Wales-tern og nålestriber er på vej tilbage. Og så er de ellers altid populære blå og grå habitter på vej ud. Specielt sommermoden vil også være mærket af sprælske farver som gul, lavendel, rosa, lyseblå, grøn og orange. Og netop skarpe kulører vil naturligvis stå flot til et sommerbryllup.
Skræddersyet eleganceDer er således utrolig mange muligheder for at finde et jakkesæt, der fremhæver personligheden. En luksus, man især kan tillade sig, når der er bryllup i udsigt, er at investere i et skræddersyet jakkesæt. Der er ganske enkelt noget helt formidabelt lækkert over at trække i en jakke og et sæt bukser, der på alle ledder og kanter er tilpasset ens mål. Når det gælder skræddersyet herreluksus, er Savile Row i London gaden at indfinde sig på. Her har de engelske gourmetskræddere udført deres noble håndværk, siden ruder konge var knægt. Og kvaliteten er naturligvis upåklagelig. Men nu er der naturligvis det ved en så hæderkronet institution som Savile Row, at det sandt for dyden ikke er det billigste sted i verden at gå på indkøb. Og så er der også turen til London at tage med i overvejelserne. Til alt held er der naturligvis andre og langt mindre bekostelige måder at få sig et skræddersyet jakkesæt på.
Syet i KinaHerhjemme kan man selvfølgelig sagtens finde dyre skræddere, men alternativerne eksisterer også. Hos danske TailorCat er ambitionen at lave jakkesæt, der passer som fod i hose til den enkelte. Man får et skræddersyet og altså helt unikt sæt tøj, der passer perfekt i både størrelse og stil. Og prisen ligger på en brøkdel af, hvad man kan forvente for et jakkesæt i den kvalitet. Fidusen er, at mens det er TailorCat selv, der måler op, bliver selve jakkesættet syet hos en dygtig skrædder i Kina og efterfølgende sendt til Danmark. Globaliseringen sejrer, og man får sig et helt unikt sæt tøj til en ganske fornuftig pris.
Second handSmokingen er naturligvis altid et hit. Problemet er bare, at selv noget så klassisk som smokingen ændrer sig med tiden, så det snit, man falder for i dag, netop fordi det er tidssvarende, sandsynligvis vil være gået af mode om et par år. Det sikreste bud er derfor en smoking uden de store dikkedarer i helt klassisk snit. Men det er selvfølgelig ikke nær så sjovt. Og når nu man som mand for en sjælden gangs skyld får lov til at bruge en halv formue på et jakkesæt, kan man naturligvis lige så godt købe noget med stor underholdningsværdi. Bryllupsbeklædningen handler om personlighed. Skulle man derfor være typen, der i det daglige primært går klædt i genbrugsskjorter og slidte jeans, er det oplagt også at gøre det til stilen ved alteret. Udvalget i gode second hand-butikker er ofte ganske imponerende. Og man kan altid være sikker på at finde både snit og farver, der ikke hænger på bøjlerne hos de almindelige herreekviperinger. Man skal naturligvis passe på, at det ikke bliver for outreret. Et bryllup er så svøbt i traditioner, at for stor distance og ironi kan virke upassende.
Jakkesæt á la James BondFor folk, der er så heldige at kunne se stort på budgettet, åbner der sig en kategori af jakkesæt, hvor almindelige dødelige ikke kan være med. Navnlig ét navn skiller sig ud, og det er Brioni. Kigger man millionærens garderobe igennem, vil der uden tvivl hænge et eller flere jakkesæt fra Brioni. De italienske jakkesæt har gennem mere end 50 år sat standarderne for sublimt håndværk og går for at være de dyreste på markedet overhovedet. Og så har det sikkert heller ikke gjort renommeet værre, at Brioni har klædt samtlige inkarnationer af agent 007 på – lige fra Sean Connery og Roger Moore til Pierce Brosnan og Daniel Craig. Men Brioni er naturligvis ikke det eneste luksusmærke på markedet. Også smokinger fra eksempelvis Corneliani hører til i de højere luftlag.
Verdens dyreste jakkesætHverken Brioni eller Corneliani kan imidlertid hamle op med jakkesættet Alexander Amosu fra designeren af samme navn. Med en pris på beskedne 100.000 dollars kan jakkesættet bryste sig af titlen som verdens ubetinget dyreste. Hvert af de i alt 300 jakkesæt, der bliver produceret, er lavet af en kombination af guld- og platintråde, den fineste silke samt uld fra blandt andet den arktiske moskusokse. Guld- og diamantknapper er der også blevet råd til. Men så medfølger der også den service, at designeren selv dukker op på hjemmeadressen hvor som helst i verden og tager mål. Og så får man desuden en times flyvning med privatjet og et års gratis formuepleje med i prisen.
Udgivet 05-03-2010
Uanset om du vælger at b...
Mens bruden altid har kunnet glæde sig over et hav af lækkert, velsiddende undertøj, har brudgommen traditionelt måttet nøjes med silkeboxershorts og et par nye sokker...
Bryllupper er ofte så meget brudens ’projekt’ at manden nærmest ikke tør nærme sig planlægningen. Men selvfølgelig er her undtagelser. 6 mænd er mødtes i saunaen for a...
Brudgommens udstyr er lige så vigtigt som brudens. For at jeres bryllup skal blive perfekt, gælder det om, at I begge skal føle jer helt perfekte på den store dag.
Det er ikke længere kun brudekjolen, der er i fokus. Gommens påklædning er lige så vigtig. Så for at hjælpe alle modebevidste mænd, har vi på Bryllupsmagasinet be...
Vesten er ikke længere bare en del af de formelle bryllupsklæder til gommen. Vesten giver nu også den lidt mere afslappede brudgom et raffineret redskab ti...
Hvad skal man tage på til et bryllup? Som regel er det angivet i invitationen. Brudgommens tøj bestemmer hvordan bruden skal se ud og hvad gæsterne bør tage på. Inge ø...
Brudgommens accessories er en vigtig del af bryllupsklæderne. Men hvad er der at vælge imellem – og hvad passer sammen?
Brudgommen vil selvfølgelig også se godt ud på sin bryllupsdag – og han vil også gerne stikke ud med en individuel stil. Bryllupsmagasinet har kigget på tendenserne fo...
Ingen er i tvivl om, at I to hører sammen på jeres store dag. Men derfor kan I jo godt sætte en stor, fed streg under det!
Leder du efter en passende brudekjole eller tøj til brudgommen, eller vil du drømme dig bort og få inspiration til bryllupsrejsen? I Billedgalleriet finder du masser af inspirerende billeder!
Sidste nye billeder:
Søren & Pia' bryllupLørdag 12 juli 2014 - 418 dage tilbage
Lendrups bryllupSøndag 11 november 2012
naja og-dan-bryllupLørdag 25 maj 2013 - 5 dage tilbage
najaLørdag 25 maj 2013 - 5 dage tilbage
Snart er der igen et friskt nummer af Bryllupsmagasinet på en kioskhylde nær dig. Mere end 290 sider og fyldt med alt, hvad du har brug for for at kunne planlægge dit bryllup. Find din kjole, kjoler i alle stilarter. Masser af smykker og ringe. Alt til brudgommen. Tips til gaver. Find den perfekte bryllupsrejse!
Læs det nye magasin >>>
Normalt er opmærksomheden på bryllupssko noget, man primært forbinder med bruden. Men det trækker naturligvis fra i det samlede regnskab, hvis gomm...
Den tid, hvor manden ikke havde så mange valgmuligheder, er forbi.
At mænd sagtens kan gå med smykker til hverdag, er der efterhånden ikke noget nyt i længere. Men der er dog alligevel et stykke vej at tilbagelægge...
Ure indtager i dag en vigtig plads i modebilledet som livsstilsobjekter. Som elegante og tekniske smykker er de et supplement til vores personlige ...
Selv om det er almindelig kendt, at det er bruden, der tager de fleste beslutninger til et bryllup, har gommen også en række ansvar.
Der er dem, der hævder, at smokingen først fuldendes, når man har en cigar i den ene hånd og et glas cognac i den anden. Og så er der dem, der hævd...
Forloveren skal støtte, hjælpe og være manden, der lægger gommen i benlås, hvis han får kolde fødder. Men hvad med at have en forlover, der hjælper...
Brudgommen. Hvem er han egentlig? Hvad bekymrer han sig om? Hvad tænker han før brylluppet? Han har ingen lang kjole at snuble i, ingen sløjfe der ...
De fleste kvinder foretrækker at blive gift iført det klassiske skrud, men hvad foretrækker mændene egentlig? Bryllupsmagasinet valgte at undersøge...
Har du svært ved at engagere dig i dit forestående bryllup? Går det ud over forholdet, er det måske på tide at rejse dig fra sofaen og påtage dig d...
Bryllupsmagasinet Danmark 2012 © All rights reserved A.P. Møllers Allé 9 A, 2791 DragørTlf:+46 522-68 11 90 Fax: +46 522-68 11 99E-mail: info@bryllupsmagasinet.dk VAT: SE517100011901DK 34 78 72 71
Bryllupsmagasinet Danmark 2012 © All rights reserved
A.P. Møllers Allé 9 A, 2791 DragørTlf:+46 522-68 11 90 Fax: +46 522-68 11 99E-mail: info@bryllupsmagasinet.dk
VAT: SE517100011901