Butterfly, slips, plastron eller halsklud?

Nu er der dukket begreber som plastron og kravat op, og det er ord, som mange mænd aldrig tidligere har stiftet bekendtskab med. Hvad passer til hvilket tøj, og er der nogle regler, man skal følge?

lipset er en genstand, som mange har på til daglig, også selv om påklædningen i mange virksomheder er blevet mere afslappet, og skjorte og jakke alene accepteres som pænt tøj i dag. Når det gælder habit til et bryllup, så hører der slips til, og at bære det kan for den, der ikke gør det normalt, være en måde at føles sig ekstra velklædt på. Slipset blev oprindelig brugt som en måde at lukke skjorten i halsåbningen til på. Ordet kommer fra engelsk ”slip”, hvilket ganske enkelt betyder, at noget ”hænger ned”. Før i tiden var det at binde et slips en del af en mands opdragelse, men i dag er der mange, der ikke ved, hvordan man binder den rette knude. I bryllupssammenhæng bæres slipset til jakkesæt/habitter.

En butterfly er en slags sløjfeknude, der bæres til kjole og hvidt eller smoking. Man skal helst kunne binde den selv, eftersom en færdigbundet butterfly ikke anses for at være helt så korrekt/flot. I begyndelsen af 1900-tallet var butterflyen meget udbredt og en del af folks hverdagstøj, men i dag forbindes den med festtøj og højtider. Til kjole og hvidt bærer man en hvid butterfly, mens man traditionelt set bærer en sort butterfly til smoking. De seneste par år er det dog også blevet mere almindeligt med butterfly i forskellige farver og mønstre med matchende skærf, når gommen er i smoking.

Kravatten, eller halskluden, fungerede i begyndelsen mest som et tørklæde til mænd. Den var populær hos overklassen i sidste halvdel af 1700-tallet og i starten af 1800-tallet – og var et tegn på, at man ikke behøvede at arbejde for at opretholde livet. Franskmændene lod sig inspirere til kravatten af dens forgænger, som tyskerne bar under trediveårskrigen. Kravatten kan beskrives som en blanding af et slips og et tørklæde. Den kan bæres til en jacket (formiddagsversionen af kjole og hvidt) eller en bonjour (en knælang herrefrakke).

Pastronen er en videreudvikling af kravatten, og den kom til i slutningen af 1800-tallet, da man begyndte at bære kravatten på en mere afslappet måde. Kravatten bæres mere som et slips, når det gælder selve knuden, mens plastronens knude mere ligner et halvbundet slips. I sin form minder plastronen mere om en bredere variant af slipset. Der findes plastroner, som er færdigbundne, men skal det gøres rigtigt, bør man lære at binde sin plastron selv, og dertil skal man bruge en plastronnål for at holde den på plads. Den færdigbundne plastron fæstnes rundt om halsen med en elastik i nakken, og den bæres indenfor skjorten. Plastronen har en lidt broget historie og er mest kendt fra hesteverdenen, hvor en den tidligere var en den af konkurrencerytternes påklædning.

Plastronen er ikke bundet så stramt som et slips og er af samme grund blevet mere populær i dag. Plastronen forbindes endda med den afslappede, nonchalante tøjstil, som mange forbinder med en gennemført playboy. En plastron bør være af silke, og den bæres til jacketten eller til den mere populære officersfrakke, der er en kortere variant af den klassiske bonjour. Til plastronen bærer man også vest, gerne i en anden farve end resten af tøjet.