Selv om det er almindelig kendt, at det er bruden, der tager de fleste beslutninger til et bryllup, har gommen også en række ansvar.
Tekst: Tina Splidsboel | Foto: Oka Morikawa
Assistent. Vi kan lige så godt være ærlige. I denne søde bryllupstid er det nok din kære udkårne, der er primus motor for arrangementet. De fleste brude vil have maksimum indflydelse på hver en lille detalje. Men det er så dejligt, når en gom mander sig op, og på eget initiativ tager en del ansvar.´
Brudebuket. Dette er den første og meget vigtige opgave, der er dit ansvar. Det er en god idé at rådføre dig med din brud om, hvilke farver, form og blomster brudebuketten skal indeholde. Bestil den 2-3 uger inden brylluppet. Læs nærmere brudebuketter andetsteds i magasinet.
Catering. Maden er en central del af bryllupsfesten. Hvis festen ikke holdes på en restaurant eller kro, skal I bestille det udefra. Overvej om du er til buffet, gourmet eller suppe, steg og is. Kom så med forslag af leverandør i overensstemmelse med jeres budget og arrangér eventuelt en prøvemiddag.
Duft. Lugtesansen er den stærkeste af dem alle. Af samme grund er det vigtigt, at din bryllupsduft er helt ny i dit duftkartotek. Lad dig og din brud ikke nøjes med den gamle Hugo Boss, du har brugt i årevis. Gå på opdagelse i Matas og find en ny, unik duft, der også om mange år vil minde om jeres bryllup.
Ekvipage. Selv om du på ingen måde må overstråle din brud, så skal du knageme se godt ud. Lad nu være med at fiske et gammel jakkesæt frem fra gemmerne. Gå ud og find et sprit nyt sæt tøj – eller to. Skal brylluppet stå før kl. 15, kan du vælge et morning suit med høj hat, som kun må bæres til det officielle. Til festen kan du vælge en smoking (som absolut ikke må bruges i kirken). Du kan også vælge et lækkert jakkesæt, der kan bruges til begge lejligheder. Tag i god tid med en ven eller bror ud og se på sagerne.
Forlover. Vælg ham med omhu – det kan være den bror, du er tættest på eller din bedste ven. Fortæl ham det i god tid, da manden skal have en fair chance til at forberede en særlig tale.
Gæsteliste. Hvis hun skal have sine veninder fra spinningklassen med, så har du også ret til at invitere herrelogen med. Sørg for at din del af familie og venner ikke pludselig bliver sparet væk, når gæstelisten skal laves.
Hotelværelse. Fortæl din elskede, at du nok skal sørge for hotelsuiten på bryllupsnatten. Vær i god tid, når du bestiller en den, for især i sommerperioden er de gode steder revet væk allerede 3-6 måneder i forvejen.
Invitationer. Disse skal sendes ud 2-3 måneder inden brylluppet. Måske bestilles de udefra – måske skal I selv være krea. Når materialerne er købt, kan du overraske din forlovede med en hyggeaften med lidt rødvin og ost, mens I kreerer, skriver og frankerer de mange, mange breve.
Jukeboks. Skal der ikke live musik til festen, så hyr en jukeboks. Det kan være din opgave at finde den rette, der har musik, der stemmer overens med jeres smag.
Knaphulsblomst. Husk den endelig, når du også bestiller brudebuketten.
Limousine. Bryllupskørsel skal der til, hvad enten det skal foregår i en hvid strecht limo, en gammeldags karet, en veteranbil eller jeres egen spand dekoreret med blomster, slør og dåser.
Morgengave. Det er den gave, du skal give din brud morgenen efter brylluppet. Typiske morgengaver er et smykke, et ur, en oplevelse eller noget kunst. Vælg denne gave med omhu, da den skal vare i mange år – eller mindet af den, hvis det er en oplevelse.
Nedpakning. Med alle de Rosendahl-vinkarafler, mega mussel porcelæn, haveredskaber og Holmegaard-vaser I har ønsket jer, så skal der et mindre godstog til at transportere gaverne hjem. Bed på forhånd vennerne om hjælp til at pakke sagerne ned og få dem transporteret hjem til jer selv.
Overraskelse. Et bryllup er ofte planlagt til punkt og prikke. Derfor er det så rart, når der kommer en uventet overraskelse. Du kan arrangere fyrværkeri ved midnat til jeres fest, balloner, et gospelkor foran kirken, der synger kærlighedssange eller hvad med at forkæle din udkårne med en lækker, let middag som sushi aftenen inden brylluppet. Mulighederne er uendelige.
Pedicure. Måske er dette et fremmedord for dig. En pedicure er et fint, fransk ord for fodbehandling og neglepleje. Du ved, det sker. De kommer og tager dig og klipper hul på strømpen, så dine fusser bliver til skue for samtlige bryllupsgæster. Der er ikke noget mere ucharmerende end mandefødder med hård hud og lange negle, skulle vi hilse og sige. Vær fremme i skoene og få så 14 dage inden brylluppet bestilt tid hos en kosmetolog eller fodterapeut et par dage inden festen. Skal det være sjovt, så lån i smug din udkårnes neglelak og dekorer tåneglene. Her kan du rigtig være kreativ; mal røde hjerter eller mal neglene i regnbuens forskellige farver.
Qvinden… i dit liv skal mærke, at hun er din udkårne – ikke kun på jeres bryllupsdag. Hvis du er opmærksom på hende og giver hende masser af kærlighed selv på grå, kedelige hverdage, så er sandsynligheden for, at I ender i skilsmissestatistikken formindsket.
Ringe. Jeres vielsesring er et symbol på jeres kærlighed resten af livet. Derfor er det essentielt, at du som brudgom også her får ’en finger med i spillet’. Det er måske første gang i dit liv, du skal bære en ring. Inden I går på ringjagt, gør dig nogle overvejelser om, hvilke materialer, der passer til dig; guld, hvidguld eller platin? Skal det være den klassiske runde ring – eller er du mere til lidt lir i form af banket eller matteret metal.
Sokker. Vi behøver vel ikke at fortælle, at hvide tennissokker er bandlyst på din bryllupsdag. Men på den anden side så er det heller ikke værd at købe et par mærkesokker til lejligheden. Du ved jo, at de alligevel bliver klippet i stykker. Et par ekstra sokker er derfor dejlige at have i baghånden. Køb to par behagelige bomuldssokker, som fødderne kan ånde i.
Tale. Dette er den store, offentlige kærlighedserklæring til din kone. Her har du mulighed for ikke alene at tale dig endnu længere ind i hendes hjerte, men også i hendes nærmestes hjerter. Der er tre stikord, der kendetegner en fremragende tale: Forberedelse, forberedelse, forberedelse. Træn eventuelt talen med din forlover, bror eller ven. En sådan tale er altid bedst, når den både er kærlig og sjov – men for Guds skyld ikke pinlig.
Undertøj. Det er ikke kun din kære, nye viv, der skal være lækker til brudenatten. Det er såre simpelt; alt du behøver er at investere i et par nye, lækre underdrenge. Vi anbefaler tights à la dem, David Beckham reklamerer for. Gå i Magasin og sig: »Armani.«
Vals. Inden midnat skal der traditionen tro danses brudevals. Som mand er det dig, der skal indtage førerpositionen. Det er derfor dit ansvar, at I ikke ligner Bambi på glatis. Hvis det kræver danseundervisning, så tag kontakt til en danselærer 3-4 måneder forud for brylluppet. Mange vælger også bare at lære det via en hjemme-dvd, der kan købes overalt.
Xylofon… eller andre instrumenter. Et sikkert hit til bryllupsfesten er selvfølgelig live musik. Hvis budgettet tillader det, så lad det være din opgave at stå for kontakten til de musikere, I gerne vil have til at spille.
Yderst. Den er god nok, det er det indre der tæller. Men alligevel. På din bryllupsdag er der også fokus på det ydre. Lav en tjekliste fra top til tå og sørg for at tøj, hænder, fødder og negle er i orden samt at håret er nyklippet på hovedet, men væk fra næse, ører og ryg.
Zzzzz. Hvis bryllupsnatten foregår hjemme, så kan du i al hemmelighed alliere dig med et par venner eller kolleger: Udstyr disse med en nøgle til jeres hjem, bloklys i forskellige størrelser, en romantisk cd at sætte klar på musikafspilleren og giv dem 200 kr. til at købe roser for. Få den til at sprede rosenblade ud over gulvet i entreen og ind til soveværelset. Når din brud er båret yndefuldt over dørtrinet, skynder du dig lige og tænde bloklysene i soveværelset (på en bakke), og trykke på ’play’ på anlægget. Barry White, Sade og Michael Bublé er altid sikre hit.
Udgivet 29-10-2009
Uanset om du vælger at b...
Mens bruden altid har kunnet glæde sig over et hav af lækkert, velsiddende undertøj, har brudgommen traditionelt måttet nøjes med silkeboxershorts og et par nye sokker...
Bryllupper er ofte så meget brudens ’projekt’ at manden nærmest ikke tør nærme sig planlægningen. Men selvfølgelig er her undtagelser. 6 mænd er mødtes i saunaen for a...
Brudgommens udstyr er lige så vigtigt som brudens. For at jeres bryllup skal blive perfekt, gælder det om, at I begge skal føle jer helt perfekte på den store dag.
Det er ikke længere kun brudekjolen, der er i fokus. Gommens påklædning er lige så vigtig. Så for at hjælpe alle modebevidste mænd, har vi på Bryllupsmagasinet be...
Vesten er ikke længere bare en del af de formelle bryllupsklæder til gommen. Vesten giver nu også den lidt mere afslappede brudgom et raffineret redskab ti...
Hvad skal man tage på til et bryllup? Som regel er det angivet i invitationen. Brudgommens tøj bestemmer hvordan bruden skal se ud og hvad gæsterne bør tage på. Inge ø...
Brudgommens accessories er en vigtig del af bryllupsklæderne. Men hvad er der at vælge imellem – og hvad passer sammen?
Brudgommen vil selvfølgelig også se godt ud på sin bryllupsdag – og han vil også gerne stikke ud med en individuel stil. Bryllupsmagasinet har kigget på tendenserne fo...
Ingen er i tvivl om, at I to hører sammen på jeres store dag. Men derfor kan I jo godt sætte en stor, fed streg under det!
Leder du efter en passende brudekjole eller tøj til brudgommen, eller vil du drømme dig bort og få inspiration til bryllupsrejsen? I Billedgalleriet finder du masser af inspirerende billeder!
Sidste nye billeder:
Søren & Pia' bryllupLørdag 12 juli 2014 - 413 dage tilbage
Lendrups bryllupSøndag 11 november 2012
naja og-dan-bryllupLørdag 25 maj 2013
najaLørdag 25 maj 2013
Snart er der igen et friskt nummer af Bryllupsmagasinet på en kioskhylde nær dig. Mere end 290 sider og fyldt med alt, hvad du har brug for for at kunne planlægge dit bryllup. Find din kjole, kjoler i alle stilarter. Masser af smykker og ringe. Alt til brudgommen. Tips til gaver. Find den perfekte bryllupsrejse!
Læs det nye magasin >>>
Normalt er opmærksomheden på bryllupssko noget, man primært forbinder med bruden. Men det trækker naturligvis fra i det samlede regnskab, hvis gomm...
Alle mænd er forskellige. En del kan godt lide eventyr, andre er mere bekvemme. Under en polterabend gælder det om at vælge de aktiviteter, der pas...
Går du og overvejer, hvad du skal have på til din bryllupsdag?
De fleste kvinder foretrækker at blive gift iført det klassiske skrud, men hvad foretrækker mændene egentlig? Bryllupsmagasinet valgte at undersøge...
Har du svært ved at engagere dig i dit forestående bryllup? Går det ud over forholdet, er det måske på tide at rejse dig fra sofaen og påtage dig d...
Forloveren skal støtte, hjælpe og være manden, der lægger gommen i benlås, hvis han får kolde fødder. Men hvad med at have en forlover, der hjælper...
Hvad er forskellen på en ”long jacket” og en ”dinner jacket”? Og når valget står mellem en knaphulsblomst og et silkelommetørklæde, hvad skal mande...
Når din kommende hustru hele tiden forsvinder bag en bunke bryllupsmagasiner, og din svigermor ringer hvert kvarter, kan det være svært at huske, a...
Der er dem, der hævder, at smokingen først fuldendes, når man har en cigar i den ene hånd og et glas cognac i den anden. Og så er der dem, der hævd...
Ure indtager i dag en vigtig plads i modebilledet som livsstilsobjekter. Som elegante og tekniske smykker er de et supplement til vores personlige ...
Bryllupsmagasinet Danmark 2012 © All rights reserved A.P. Møllers Allé 9 A, 2791 DragørTlf:+46 522-68 11 90 Fax: +46 522-68 11 99E-mail: info@bryllupsmagasinet.dk VAT: SE517100011901DK 34 78 72 71
Bryllupsmagasinet Danmark 2012 © All rights reserved
A.P. Møllers Allé 9 A, 2791 DragørTlf:+46 522-68 11 90 Fax: +46 522-68 11 99E-mail: info@bryllupsmagasinet.dk
VAT: SE517100011901